isis og sukker

Vi spiser alt for meget sukker i Danmark. Ifølge undersøgelser spiser hver dansker faktisk ca. 40 kg. sukker om året. Det er 22 kg. mere end den vejledende anbefaling. Vores enorme sukkerindtag er et alvorligt problem. Det gælder især vores børn. Hele 75 % af de danske børn spiser og drikker mere sukker end anbefalet.

 

Det alt for høje forbrug af sukker skyldes især det skjulte sukker i sodavand, saftevand, slik, is, kager og morgenmadsprodukter.

 

Vi bekæmper det skjulte sukker

Det er netop det skjulte sukker, vi tager kampen op imod. Det har vi gjort lige fra starten. Når vi siger, at der ikke er tilsat sukker, så mener vi det. Det er ikke kun hvidt sukker, vi ikke tilsætter. Det er alt slags sukker – også frugtsukker, rørsukker, honning, glucosesirup (dextrose) samt stivelsesafledte produkter, der hurtigt i maven omdannes til sukkerarter.

 

Der forekommer selvfølgelig sukker fra nogen af de råvarer, vi bruger i vore produkter, fx er der et indhold af naturligt mælkesukker i alle mælkeprodukter og dermed også i vores ISIS is. Der er også naturlige sukkerarter i alle frugtbaserede produkter. Det har betydning fx i vores ISIS saft og ISIS marmelade. Hos ISIS forsøger vi at minimere disse naturligt forekommende sukkerarter så meget som muligt uden at gå på kompromis med kvalitet og smag.

 

Spar på sukker, bevar den søde tand

Ligesom Sundhedsstyrelsen siger vi: ”spar på sukker”. Men med vores mange produkter kan vi dog også tillade os at sige: ”bevar bare den søde tand”.